Nordfyns Kommunes Naturvejleder

Daniel er naturvejleder, her sammen med en skoleklasse i det fri

Daniel Ginnerup Sørensen

Daniel er født og opvokset på Nordfyn. Han er lidt af en tusindkunstner og meget dedikeret til ude- og naturlivet. Faktisk er han udenfor, så tit han kan slippe af sted med det. Udover at være naturvejleder, er Daniel også uddannet friluftsvejleder med speciale i basis friluftsliv og bushcraft.

 

Daniel har mange års erfaring med børn/unge og friluftsliv. Tidligere har han tilrettelagt og afholdt forskellige friluftskurser, oplevelses- og overlevelsesture, vandreture, teambuildingaktiviteter og små som større rollespilsarrangementer.

 

Daniel brænder for at vække en sund interesse og forståelse for naturen i det enkelte menneske. Gennem naturvejledningen skaber han nye tilbud for Nordfyn Kommunens børn og unge – i skoletiden som i fritiden.

 

Gode historier og spændende tilbud

Spændende kulturhistorie, lokale sagn, arkæologi, primitive overlevelsesmetoder, planter, dyr, træer, madlavning på bål, gammelt håndværk og et hav af andre spændende ting – med en bred viden om mangt og meget, og med vægt på det autentiske og den gode historie, kan der altid lokkes en fortælling ud af Daniel.

 

Udover at skabe spændende tilbud til børn og unge, tilrettelægger og afholder Daniel som naturvejleder også ture for turister og borgere.

 

Naturgenopretningsprojektet ved Gyldensteen strand, Viggelsø, Dallund, Langesøområdet, Æbelø, Flyvesandet og Enebærodde er nogle af naturvejlederens faste tilholdssteder, men ellers kommer han over hele Nordfyn.

 

Kontakt Nordfyns naturvejleder

Daniel Ginnerup Sørensen

Rådhuspladsen 2

5450 Otterup

Tlf.: 64 82 80 90

Mobil: 21 59 92 73

E-mail: [email protected]

 

naturvejlederens Facebookside kan du følge Daniels eventyr i den nordfynske natur.

 

Du kan også udforske naturen på Nordfyn på egen hånd. Find inspiration til smukke vandreruter og skønne naturperler i den nordfynske natur her på siden.