Job og erhverv

Arbejdere med hjelm - Erhverv og jobs på Nordfyn

Fast job eller selvstændig?

Vi har mange små og mellemstore virksomheder på Nordfyn, der giver spændende og forskelligartede jobs. En del af os har dog jobs andre steder, for eksempel i Odense eller Trekantsområdet, der kun er en kort pendlertur væk – men vi bor på Nordfyn, for her har vi alt det, vi holder af.

 

Drømmer du om at blive selvstændig med eget erhverv, så byder vi på mange gode muligheder for håndværkere og iværksættere. For eksempel har vi ledige kontorlokaler til lav husleje i både Bogense og Søndersø.

 

På Nordfyn er der også rige muligheder for at købe eller bygge en erhvervsejendom til fornuftige penge. Vejforbindelserne er fine, og der er ikke langt til kunder i Odense og Trekantsområdet.

 

Har du brug for gode råd og et netværk, så står Nordfyns Erhverv og Turisme (NEET) klar. Det er områdets erhvervsråd og interesseorganisation for mere end 300 virksomheder og erhverv. Du kan læse mere om NEET og finde kontaktoplysninger her.

 

Hvis du har en god idé til udvikling af lokale fødevarer, naturturisme eller nye boformer og friluftsliv, kan du søge støtte gennem foreningen LAG MANK.